23948sdkhjf

Forrygende vækst i robotklyngen: Universal stiger 75 procent

Efter et sløjt 2020 er de store robotvirksomheder på Fyn i fuld kraft fremad. Universal Robots kan i andet kvartal melde om 75 procents vækst i forhold til coronakvartalet sidste år, og hos Mobile Industrial Robots (MiR) steg omsætningen 41 procent.

Universal Robots' adm. direktør Kim Povlsen tror på fortsat vækst.

- Det er en fantastisk situation, at vi vækster så meget. Andet kvartal i år var specielt, men vi tror på, at fremtidige kvartaler er lige så stærke, siger Kim Povlsen til Finans.dk. Universal Robots tror på en fortsat årlig vækst omkring de 30 procent.

Også OnRobot, der producerer gribere til robotter, melder om høj vækst. Virksomheden har omtrent fordoblet omsætningen fra 2020.

Som følge af væksten er MiR i gang med at ansætte 80 nye medarbejdere. Virksomheden har i forvejen 250 medarbejdere.

Væksten i robotvirksomhederne kan også aflæses i den jobbank, som Odense Robotics står for. Den afspejler også en forrygende vækst i hele robotbranchen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078