23948sdkhjf

GPV hæver forventningerne: sigter mod 300 millioner kroner

EMS-producenten GPV hæver nu forventningerne til resultatet for 2021. Det sker på baggrund af regnskabet for første halvår af 2021, der landede torsdag.

Forventningerne til årsresultatet meldt ud i første kvartal lød på niveauet 250-190 millioner kroner. Det er nu hævet til 260-300 millioner fremgår det af regnskabet.

Forventningerne til årsomsætningen holder virksomheden fast i. Den forventning lyder på 2,9-3,0 milliarder kroner.

Halvvejs mod 3 milliarder

I det netop fremlagte regnskab for første halvår af 2021 øgede Vejle-virksomheden driftsresultatet fra 108 millioner kroner i H1 2020 til 152 millioner kroner i H1 2021. Omsætningen steg med 11 procent fra 1,36 milliarder kroner til 1,50 milliarder kroner.

Dermed er GPV halvvejs i mål mod de 3 milliarder kroner i omsætning, som virksomheden har meldt ud siden første kvartal i 2021.

GPV sigter mod at runde 4 milliarder kroner i omsætning i 2023. En målsætning der er udfordret af corona-virus, men som stadig stikker en retning for firmaet, har administrerende direktør Bo Lybæk tidligere fortalt til Electronic Supply.

- Det er ikke nødvendigvis afgørende, at vi lige nøjagtig når over fire milliarder i omsætning i 2023, men det er vigtigt for mig, at retningen er rigtig. Og selvfølgelig har og vil corona forstyrre vores vækstplan, men den overordnede strategi, Winning our Future, er fortsat den samme, forklarer Bo Lybæk. 

2020 blev jo så ikke det store skridt fremad på vejen mod de 4 fire milliarder. Hvor skal i finde væksten i de kommende år?

- Ja, hvis 2021 lander som vi forventer på omtrent 2,7 milliarder kroner, så bliver det selvfølgelig sværere at nå den målsætning. Men vi holder fast, og som sagt, så er det vigtigste, at vi har retningen, siger Bo Lybæk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081