23948sdkhjf

Rumfarts-leverandør lander største ordre i nyere tid

Skovlundefirmaet Rovsing, der leverer til rumfartsindustrien, har landet en kontrakt, som virksomheden selv betegner som ”den største enkeltstående ordre i nyere tid for virksomheden”.

Ordren består af såkaldte Electrical Ground Support Equipment (EGSG) til test af satellitter, og kunden er italienske Thales Alenia Space.

Italienerne er involveret i Gallelio 2 projektet, som er det største europæiske satellitprojekt til dato, og det er til dette projekt, at Rovsings komponenter skal i brug, fremgår det af en selskabsmeddelelse.

Milepæl

Rovsing kalder selv ordren for en milepæl og fortæller, at ordren strækker sig over flere år og med flere leveringer. Første levering er planlagt til finansåret 2021/2022 med tilbagevendende leveringer frem mod 2023/24.

Præcis hvor stor ordren er økonomisk, ønsker Rovsing ikke at afsløre på grund af kontrakt- og konkurrencehensyn.

De fortæller dog, at der er tale om en ordre på et encifret milliobeløb i euro, og at den samlede ordre overgår Rovsings forventede omsætning i regnskabsåret 2020/21, som ligger mellem 27 og 29 millioner kroner.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078