23948sdkhjf

Etronic Valley blomstrer

Etronic Corp. fortsætter fremgangen som drivkraft i den sydfynske elektronikklynge.
”Lønsom Vækst” er navnet på den kurs, der blev udstukket for Etronic Corp. i forbindelse med generationsskiftet i 2008, og den følger den sydfynske virksomhed fortsat.

Samtidig oplever virksomheden en stigende interesse for elektronikklyngen Etronic Valley, som Etronic Corp. startede op i 2009.

- Alle vores nøgletal har trods krisen udviklet sig positivt siden 2009. Omsætningen er steget med 31 % og vores EBITDA er steget med 58 %, hvilket indikerer at strategien omkring Etronic Valley beviser sit værd, også i krisetider, udtaler adm. direktør Henrik Larsen.

Læs også: Fremgangen fortsætter for Etronic

Tanken bag Etronic Valley er, at ”vi sammen kan skabe bedre forretning end hver for sig”. Klyngen indeholder i dag fire virksomheder, hvor Etronic er ”motoren” der startede i 2009.

ElectroCom var den næste der kom til i 2010 og i slutningen af 2011 var det BA Technologies. Desuden har man netop indgået et strategisk samarbejde med DETECH, som rent salgsmæssigt placeres i Etronic Valley, med DETECH’s direktør Martin Ettrup i spidsen.

Der er generelt stor interesse for Etronic Valley fra mange af de mindre virksomheder på Fyn indenfor udvikling og salg af specielelektronik.

Tilbyder forskellige services
Årsagen er, at disse virksomheder ofte har bevist deres værdi i markedet, men står overfor at skulle eksekvere en ambitiøs forretningsplan. Og det kan være svært for en virksomhed med 5-8 medarbejdere, da meget af dagligdagen går op i daglig drift.

- Supporten til eksekveringen af forretningsplanen kan erhverves i det ”shared service” center som Etronic Valley tilbyder, som er en blanding af økonomiske, kommercielle, tekniske og produktionsmæssige kompetencer. Ved brug af disse kompetencer udvikles de mindre virksomheder i højere grad selv til at kunne agere kunde- og lønsomhedsorienteret, samt nå deres forretningsmæssige mål, forklarer Etronic-direktør Henrik Larsen.

Krisen skabte anderledes tankegang
Han giver ligefrem krisen en del af æren for, at Etronic Valley er kommet op at stå, som det ser ud i dag.

- Krisen lærte os at tænke totalt anderledes og ud af denne proces kom strategien omkring Etronic Valley, inspireret af Silicon Valley i USA. Som en del af denne strategi har vi i dag et todelt internationalt fokus, hvor vi både arbejder med organisk vækst i de 4 business units samt mulighed for yderligere opkøb eller strategiske partnerskaber med virksomheder der skaber yderligere værdi til Etronic Valley.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064