23948sdkhjf

Investorer dikterer GN Store Nord til åbne skatteoplysninger

Bestyrelsen i GN Store Nord, med formand Per Wold-Olsen i spidsen, anbefalede et nej tak til LD Fondes og AkademikerPensions aktionærforslag om offentliggørelse af land-for-land skatteoplysninger fra regnskabsåret 2021. 

GN’s bestyrelse kunne dog ikke samle flertal til at afvise forslaget om at undersøge muligheden for øget gennemsigthed i GN’s skattebetalinger.

Bestyrelsens indstiling om afvisning af forslaget prellede fuldstændig af på aktionærerne. Forslaget blev vedtaget på generalforsamlingen med to-tredjedele af stemmerne – med støtte fra bl.a. både Danske Bank, Nordea og den engelske storinvestor Vanguard. Det skriver Økonomisk Ugebrev

Kan skade konkurrenceevne

Ifølge Henriette Wennicke, IR-chef i GN Store Nord, opererer selskabet i en mindre branche med et fåtal af aktører, og det kan skade GN’s konkurrenceevne at blotte for mange oplysninger om skattebetalinger.

- GN Store Nord har få konkurrenter, og ingen andre i vores brancher oplyser om skattebetalinger land-for-land, fordi det vil skade konkurrenceevnen. Fordelene opvejer ikke ulemperne i vores tilfælde, siger Henriette Wennicke til mediet.

Hos LD Fonde har man forståelse for GN-bestyrelses holdning, men man mener samtidig, at gennemsigtighed måske ikke er så farligt, som GN’s bestyrelse giver udtryk for.

- Vi forstår godt GN’s bekymringer, som vi også har hørt andre steder, på trods af at bestyrelserne altså her har indstillet at stemme for forslaget. Grundlæggende mener vi også, at der er en præmie at hente for selskaberne ved at være transparente og gå forrest i kampen mod aggressiv skatteplanlægning. Det er også derfor, at vi er med som forslagsstiller, siger Kristoffer Fabricius Birch, aktiechef i LD Fonde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078