23948sdkhjf

Fynsk undervandsrobot klarer cuttet i maritimt talentprogram

Odense-virksomheden Blue Atlas Robotics er en af fem virksomheder, der er udvalgt til iværksætterprogrammet Maritime Stars. Det oplyser virksomheden på sin LinkedIn-profil.

Udvælgelsen fandt sted i Aalborg, hvor i alt 10 startup-virksomheder pitchede deres ideer foran et panel af etablerede virksomheder i den danske maritime branche.

Blue Atlas Robotics blev grundlagt i 2018 under navnet Fishi Robotics af australieren Carl Chatfield, der etablerede sig i den fynske robotklynge Odense Robotics.

Han har udviklet en undervandsrobot, der kan overvåge og rapportere, hvordan skibe eller havvindmøllers tilstand er under havoverfladen.

Robotten er udstyret med seks kameraer og kan inspicere 100 meter af en kaj eller et skib under vandet på en lille time samtidig med, at den genererer en visuel 3D-simulation ud fra videooptagelserne.

Siden etableringen har Carl Chatfield fået et par markante investorer med ombord i skikkelse af ReInvest Robotics, der er ejet af Universal Robots-grundlægger Esben Østergaard og Richa Hallundbæk Misri, samt KMD Venture, der er en investeringsfond under KMD, som støtter startup-virksomheder.

Som en del af Maritime Stars kan Blue Atlas Robotics den næste ni måneder se frem til sparring og vejledning fra en forretningsudvikler og 24 de fyrtårnsvirksomheder.

De 24 deltagende fyrtårnsvirksomheder er: Alfa Laval, Blue Water Shipping, Danfoss, Desmi, DFDS, Fayard, Gatehouse, Green Instruments, Hans Jensen Lubricators, Hoyer Motors, Lindab Marine, Logimatic, Maersk Tankers, MAN Energy Solutions, ME Production, Port of Frederikshavn, Port of Aalborg, Stena Line, Terntank, Unifeeder, Viking Life-Saving Equipment, World Marine Offshore, Wrist Ship Supply, Wärtsila. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062