Robotlaboratorier holder åbent hus - både fysisk og virtuelt

Der bliver gode muligheder for at se, hvad der foregår i robotlaboratorierne, når Syddansk Universitet onsdag 21. april om eftermiddagen holder åben hus.
SDU kalder arrangementet for "Curious today - Partner tomorrow?" og inviterer dermed virksomheder til at komme og lade sig inspirere.
Dette arrangements tema bliver simulering. Der vil blandt andet være indlæg om, hvordan man opbygger en maskine i et realistisk virtuelt miljø, før man begynder at bygge en prototype.
SDU kalder begivenheden for cyber-physical, forstået på den måde, at man både kan deltage fysisk og virtuelt i form af et Zoom-møde.
- Der vil være præsentationer, laboratorie- og virksomheds rundvisninger, networking, samt mulighed for at diskutere ideer for samarbejde. Det er en fantastisk mulighed for at møde studerende, virksomheder og forskere, skriver SDU.
For dem, der deltager fysisk i arrangementet vil der være netværksarrangement til sidst med øl og popcorn.
SDU holder to gange om året et Curious today-arrangement for at forbinde universitetets robotforskning med virksomhedernes behov.
Man kan tilmelde sig arrangementet på: SDU Curious