Danske forskere jagter svaret: Er vi alene?
Forskere fra Københavns Universitet ser med spænding frem til måske at være med til at besvare spørgsmålet: Findes der liv andre steder i universet?
Torsdag aften bryder Mars-missionen Perseverance Rover igennem atmosfæren og lander efter planen på den røde planets overflade omkring klokken 22.00. Det beskrives som en af de mest ambitiøse rummissioner nogensinde.
- Det ultimative mål er at finde spor efter det mikroskopiske liv, der måske har været på Mars tidligt i planetens historie. Har der været liv på Mars, så er der gode chancer for at prøverne fra denne mission vil kunne fortælle os om det. Derfor bliver den næste tid enormt spændende, siger fysiker og lektor, Morten Bo Madsen, fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.
Sammen med andre forskere og teknikere fra Københavns Universitet har Morten Bo Madsen bidraget til flere af de instrumenter, der sidder på roveren og gør det muligt at gennemføre missionen.
Roveren skal blandt andet indsamle materiale fra overfladen, som senere skal analyseres tilbage på planeten Jorden.
Landingen på Mars kan i øvrigt følges på DR2 på torsdag fra klokken 20.00. Her deltager blandt andre lektor Morten Bo Madsen og adjunkt Jens Frydenvang,
Københavns Universitets bidrag til Mars-missionen:
• Mastcam-Z: 'Z'et' står for zoom, da det er de første kameraer med zoom-funktion på Mars. Mastcam-Z udgør roverens primære videnskabelige kameraer og er populært sagt roverens "videnskabelige" øjne, da instrumentet netop udgøres af to kameraer, der sidder på roverens mast og dermed kan give stereo-billeder på præcis samme måde, som vores øjne kan. Kameraerne er udstyret med en række farvefiltre, som gør at billeder kan optages i mange forskellige farvebånd over det nær-infrarøde, det synlige og det nær-ultraviolette bølgelængdeområde. Niels Bohr Institutet på KU har leveret farvereferencer (kalibreringstargets) til kameraet, og Kjartan Kinch og Morten Bo Madsen er en del af holdet, der står bag kvalitetssikring og analyse af billederne fra Mastcam-Z.
• SuperCam: Et laser-instrument der kan skyde på klipper flere meter fra roveren og måle både grundstofsammensætning og mineralogi. Niels Bohr Institutet på KU har leveret komponenter til kalibreringstarget til instrumentets infrarøde spektrometer og farvekamera, og fysiker Jens Frydenvang er en del af teamet, der står for oversætte og analysere data om grundstofsammensætningen på planeten.
• MOXIE: Et eksperiment med henblik på at understøtte fremtidige bemandede missioner til Mars. Målet er at demonstrere, at det er muligt at producere ilt direkte fra Mars' CO2-atmosfære. Mængden af ilt, der kan produceres med MOXIE, er meget lille, men eksperimentet skal give essentiel viden om, hvordan et fremtidigt produktionsanlæg vil kunne konstrueres til en bemandet mission. Én ting er, at astronauter selvfølgelig skal bruge ilt til at trække vejret, men den helt store gevinst ligger i at kunne producere ilt til forbrænding i den raket som vil skulle bringe astronauterne op fra Mars på vej tilbage til Jorden. Niels Bohr Institutet og DTU energy bidrager med teknisk og videnskabelig ekspertise til MOXIE. Morten Bo Madsen vil deltage i eksperimenterne med MOXIE.
• Roverens operationelle arbejde: Fysiker Jens Frydenvang fra Globe Institute på Københavns Universitet står fra dansk side i spidsen for det operationelle arbejde med roveren, som bl.a. går ud på at styre roveren hen til de steder, man ønsker at indsamle prøver fra og løbende planlægge nye daglige undersøgelser af Mars. Et arbejde, som kommer til at involvere flere forskere og studerende ved KU de kommende år.
Kilde: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
