23948sdkhjf

Roblon sporer positive tendenser

Årets første kvartal har været som ventet for Roblon, som sporer en vis optimisme i markedet.
Roblon er kommet godt i gang med det nye regnskabsår, meddeler den nordjyske lyslederproducent i en periodemeddelelse oven på første kvartal.

Både omsætning og indtjening er som forventet, mens firmaet fortsat arbejder på at gennemføre en række af de aktiviteter, man meldte ud i årsrapporten 2010/11.

Læs også: Roblon overgår egne forventninger

Blandt andet har Roblon foretaget en organisationsændring, som har effektiviseret firmaet og samlet de tidligere tre selvstændige enheder til én.

- Der er fra årets start ikke noget entydigt billede af markedernes udvikling, men sammenfattende kan markedssituationen beskrives som tøvende og usikker, men med en forsigtig tendens mod en spirende positiv udvikling, konstaterer ledelsen i periodemeddelelsen.

Visse af Roblons produktområder er præget af usikkerhed, mens hovedparten udviser en fornuftig udvikling, og det får Roblon til at fastholde forventningerne til omsætning og indtjening for 2011/12, som lød på henholdsvis 230 mio. kr. og et resultat før skat på 30 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08