Altoo udpeget til forhandler af ETS Lindgren
Altoo Measurement Science ApS er blevet udpeget som distributør af ETS Lindgrens EMC- og trådløse løsninger og produkter i Danmark, Island og Grønland med øjeblikkelig virkning.
- Altoo sætter stor pris på sit nye partnerskab med ETS Lindgren, der er blandt de førende inden for EMC- og OTA-løsninger (Over The Air). ETS-produkterne er et fremragende match til Agilent Technologies signalanalysatorer og EMC-receivere, som allerede bliver solgt gennem Altoo, siger Teknologi og Marketing Direktør Teit Poulsen.
Den danske distributør kan derfor forsyne markedet med komplette løsninger til både compliance- og precompliance applikationer, og med sine sammenlagte 85 mandeårs erfaring fra test- og måleudstyrsmarkedet er Altoo klar til at servicere og supportere kunder, som er interesserede i ETS’ produkter og løsninger.
- Vi er meget glade for valget af Altoo som vores danske distributør. Gennem Altoo vil kunderne få adgang til den omfattende teknologiske knowhow og support, der er nødvendig, hvis kunderne skal få makismal effekt ud af de produkter og løsninger, som vores OTA- og EMC-programmer tilbyder, siger Hanna-Lena Makitalo, direktør for ETS Lindgren i EMEA-regionen.
ETS Lindgren er en førende producent og leverandør af EMC- og OTA/ MIMO-kammere, -antenner, positioners og tilhørende komponenter, der bruges til compliance og precompliance tests.