23948sdkhjf

Datacenter Industriens formand går solo

Formand for Datacenter Industrien, Thomas Volder, starter en ny rådgivningsvirksomhed, hvor han umiddelbart vil fokusere på energi, datacentre, Power-to-X og grøn omstilling. Det fortæller han i en pressemeddelelse.

Thomas Volder kommer fra en stilling som business development director for Coromatic, og har siden 2017 stået i spidsen for brancheorganisationen Datacenter Industrien. Han har tidligere været hos General Electric og Schneider Electric.

- Jeg brænder for at få noget til at ske i den her dynamiske og evigt foranderlige branche, hvor jeg har arbejdet med nogle af de største og mest succesfulde virksomheder. Så nu vil jeg prøve at bygge min egen virksomhed på basis af en bred erfaring og et stort netværk, siger Thomas Volder om baggrunden for etableringen af Volder Consult.

De første kunder er allerede i hus, og netværket har foreløbig vist overvældende interesse, fortæller Thomas Volder.

- Jeg ser et behov hos selv de dygtigste virksomheder til at søge hjælp til nogle af opgaverne. Det er jo en foranderlig verden, som ofte efterlader mangel på kompetencer indenfor nogle områder, og det har været én af tankerne bag min beslutning, forklarer Thomas Volder.

- Det handler ofte om at sikre nogle sektorkoblinger for at få tingene til at lykkes, og her spænder jeg bredt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063