23948sdkhjf

Offshore er nu atter en del af Vestas

Salget af Mitsubishi Heavy Industries’ ejerandel i MHI Vestas til samarbejdspartneren Vestas er nu faldet på plads. Det oplyser Vestas i en pressemeddelelse.

Som betaling har Mitsubishi fået 2,5 procent af aktierne i Vestas, og får desuden en bestyrelsespost i selskabet.

- At byde offshore velkommen tilbage er et nyt kapitel i Vestas’ historie, som tilbyder stærke vækstmuligheder frem mod 2030 og yderligere acceleration af udrulningen af vedvarende energi. Siden vi udskilte vores offshore-forretning i 2013, har vi haft en god partner i Mitsubishi Heavy Industries, som vi var heldige at besøge for et par uger siden, og det er med stor stolthed, at vi i dag påbegynder en ny rejse sammen, siger Bert Nordberg, bestyrelsesformand for Vestas.

Aftalen er godkendt af de relevante myndigheder, og den organisatoriske integration ventes tilendebragt den 1. februar 2021.

- I dag er offshore vind officielt en del af Vestas igen, og jeg ser frem til at skabe et stærkt hold, som kan etablere den teknologiske, operationelle og kulturelle platform til at gøre os til leder inden for offshore, som vi allerede er inden for onshore. Den umiddelbare prioritet for os bliver at integrere offshore ind i vores driftsmodel, som sammen med en førende offshore produktplatform og fortsat fokus på effektuering vil gøre os i stand til at lede den overordnede industri og accelerere energiomstillingen, siger Henrik Andersen, CEO hos Vestas.

Johnny Thomsen, der er nuværende CEO for MHI Vestas, bliver fra 1. februar group senior vice president, head of global offshore commercial med reference til Vestas, salgsdirektør Juan Araluce. Flemming Ougaard, der er head of global offshore service & construction hos MHI Vestas, bliver fra 1. februar senior vice president, head of global offshore service & construction hos Vestas med reference til Juan Araluce og Vestas’ chief service officer, Christian Venderby.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.138