23948sdkhjf

Sønderjysk radiokommunikations-virksomhed vækster både på top og bund

Damm Cellular Systems A/S i Sønderborg kunne sidste år notere sig den højeste bruttofortjeneste i fem år og et årsresultat, der er godt og vel 8,5 millioner højere end sidste år, hvor man landede på - 718.000 kroner.

Det viser det netop offentliggjorte regnskab.

Damm Cellular Systems udvikler og producerer radiokommunikationsløsninger, der blandt andet er i brug i lufthavne, hos jernbaneselskaber og i militære installationer i hele verden. 

- Selskabets aktiviteter har i nogen grad været påvirket af Covid 19-pandemien og de deraf afledte rejserestriktioner. På trods heraf er resultatet bedre end forventet og tilfredsstillende, skriver virksomheden i ledelsesberetningen. Electronic Supply har været i kontakt med ledelsen hos Damm Cellular Systems for yderligere kommentar til årsregnskabet. Det takkede man nej til og henviste i øvrigt til ledelsesberetningen.

Damm Cellular Systems har i de senere år udbygget og opdateret både selskabets domicil og produktionsapparat. Og man vil fortsætte med at investere i den kommende tid.

- Selskabet vil fremadrettet fortsætte med at investere markant i at udbygge vores ledende position på PMR-markedet (Personal Mobile Radio red.) - på såvel produkt- som markedssiden. Selskabets nyudviklede strategiplan forventes at sikre yderligere vækst i såvel omsætning som indtjening, dog kan yderligere forværring af Covid 19-pandemien ændre disse forventninger, anføres det i ledelsesberetningen.

Damm Cellular Systems A/S er udover hovedsædet i Sønderborg repræsenteret med DAMM Australia i Sydøst Queensland, DAMM Latinamerika i São Paulo, DAMM Asien i Kuala Lumpur og DAMM Nordamerika i Denver. Dertil er kommet et nyt kontor i Frankrig, samt et helt nyt franchise i Indien.

Damm Cellular Systems A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 60,06 42,23
Resultat af primær drift 9,21 2,30
Årets resultat 7,89 - 0,72
Balancesum 101,86 77,09
Egenkapital 61,75 53,92
Antal ansatte 74 64
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078