23948sdkhjf

Focon sparer stort på CO2-udslip

Efter bare et halvt år har Focon allerede overgået egne forventninger med hensyn til at reducere virksomhedens CO2-udslip.
Da Focon Electronic Systems ApS sidste år blev medlem af ZEROcompany-programmet, var planen at reducere firmaets CO2-udledning med 10 procent i både 2011 og 2012 med udgangspunkt i 2010-udledningen.

Efter bare et halvt år er målsætningen nu indfriet til fulde – og mere til.

Således viser regnskabet for 2011, at Focon har reduceret CO2-udledningen med hele 21 procent.

- I 2010 var vores CO2-udledning på 252 tons CO2. Men entusiasmen og mulighederne var større end først antaget, og det har vist sig at vi kun har udledt 199 tons CO2 i 2011, altså en besparelse på 53 ton - det er da kun til at blive rigtig glad af, siger vicedirektør Per Viggo Rasmussen.

Focon har haft energiforbruget under en lup og har desuden skiftet varmekilde fra naturgas til fjernvarme. Og det har kunnet mærkes, selv om skiftet til fjernvarme først skete i midten af 2011.

- Vi har planer om at udskifte vores ventilationsanlæg til et langt mere energibesparende anlæg, hvilket vil sænke vores CO2-udslip yderligere. Vi planlægger at erstatte vores lyskilder og forvaltning af disse, og vi arbejder på medarbejdernes adfærd med hensyn til standby-forbrug og kørevaner, udtaler Per Viggo Rasmussen, som også i år vil lægge vægt på medarbejdernes mange forretningsrejser.

Fakta: ZEROcompany
ZEROcompanies er de virksomheder, som går forrest i arbejdet med at gøre Sønderborg CO2-neutral i 2029.

Alle virksomheder har lagt en ambitiøs og målbar klimastrategi med en målsætning om at reducere CO2-udledningen med minimum 10 % inden for et år.

Programmet omfatter i dag 42 virksomheder:
Linak, Danfoss, ABENA, Sønderborg Kommune, aCon, Servodan, Helsam, Alsion, Sønderborg Værktøjsfabrik, Sloth-Møller Rådgivende Ingeniører, Danfoss Universe, Eegholm, DFT-Presswork, PAJ Systemteknik, Lodam Electronics, Esbensen Rådgivende Ingeniører, Kontor Syd, EUC Syd, Nordals Idrætscenter, Auto Lindevang, N. H. Jespersen, Thybo Køleteknik, J. F. Fabrikken J. Freudendahl, Håndværkerne A/S, Broager Sparekasse, Gammelmark Strandcamping, LM Sign, PKS Engineering, Møldrup Elservice, Sønderborg Lufthavn, Cimber Sterling Sønderborg, Air Alsie, Skærtoft Mølle, Sønderborg Erhvervs og Turistcenter, Drejby Strandcamping, Scandic Hotel Sønderborg, Hotel Sønderborg Garni, Lærkelunden Camping, Sønderborg Kommune – Kultur og Udvikling, Focon Electronic Systems Aps, OJ Electronics og Kvickly Sønderborg.

Læs mere om ZEROcompany .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14