23948sdkhjf

Godt arbejdsmiljø giver pote i krisetider

Tabt indtjening og produktivitet er konsekvensen, hvis ikke der er styr på arbejdsmiljøet. Derfor er det en god investering at arbejde med strategisk forebyggelse, mener DI.
En ny trend har bredt sig til danske virksomheder. Den handler om strategisk forebyggelse af arbejdsskader.

Hos DI ønsker man at skubbe yderligere til udviklingen, og tirsdag var organisationen vært for en konference om netop arbejdsmiljø. Her var en række af landets største virksomheder mødt op i stort tal, og DI-konsulent Jan Lorentzen har et klart bud på, hvorfor interessen er så stor netop nu:

- Virksomhederne erkender, at der på det her område med at forebygge arbejdsskader er meget at hente i forhold til at gøre produktiviteten bedre her midt i en krisetid, forklarer han.

Helt ud til medarbejderen på gulvet
Med ændringen af Arbejdsmiljøloven sidste år har erhvervslivet fået væsentligt bedre muligheder for at organisere arbejdsmiljøarbejdet, så det passer til virksomheden. Dermed er der også blevet langt bedre mulighed for at gøre arbejdsmiljøet til et strategisk indsatsområde.

Jan Lorentzen gør dog samtidig opmærksom på, at tekniske foranstaltninger og forkromede politiker langt fra gør det alene:

- Det er vigtigt, at forebyggelsesarbejdet kommer helt ud til den enkelte medarbejder på gulvet, og at hver af dem i det daglige er opmærksomme på sikkerheden og observerer samt registrerer potentielt farlige forhold, så man kan gøre noget ved dem, forklarer konsulenten.

Image og ansvarlighed
Når virksomhederne i stigende grad er begyndt at styrke for at forebygge arbejdsulykker, er det dog ikke kun af hensyn til bundlinjen:

- Det handler også for den enkelte virksomhed om at have et godt image såvel som at udvise ansvarlighed over for medarbejderne. Ikke mindst i forhold til at kunne rekruttere arbejdskraft i en nær fremtid, hvor det atter bliver svært at holde fast i og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, slår Jan Lorentzen fast.

Kilde: DI

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063