23948sdkhjf

Samsung opruster med ansættelser og investeringer

Det sydkoreanske gigantselskab angriber nu den økonomiske krise med en aggressiv vækststrategi.
Den sydkoreanske Samsung-gruppe vælger at se stort på den globale økonomiske usikkerhed.

I forhold til 2011 skruer Samsung op for investeringerne i 2012 med 12 procent, hvilket vil medføre investeringer for 246 mia. kr. – herunder ansættelse af 26.000 nye medarbejdere.

65 procent at de samlede investeringsbeløb er sat af til investeringer i nye og eksisterende produktionsfabrikker. Investeringer i R&D (forskning og udvikling) øges samtidig med 13 procent i forhold til 2011.

Elektronikdelen af Samsung-gruppen planlægger ligeledes store investeringer i helt nye forretningsområder, som altså ikke kun skal hidrøre produktion af LCD-skærme og hukommelseschips.

Samsung-gruppen, der også er aktiv inden for blandt andet skibsbygning, telefoni, detailhandel og bygge- og anlægsbranchen, står til sammen for 20 procent af Sydkoreas samlede eksport.

Kilde: /ritzau/AFP

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11