23948sdkhjf

Lumigon: Ny telefon på trapperne

Efter flere omgange med forsinkelser lover Lumigon nu, at verdens første danske smartphone er lige på trapperne.
I en meddelelse fra søndag aften på selskabets Facebook-side lover Lumigon nu, at Lumigon T1 er klar til at ryge i handlen inden for kort tid.

- Godt nytår og hilsener fra det hårdtarbejdende team i Lumigon, som arbejder på de sidste ting til vores telefon, som snart vil blive frigivet.

Forsinkelse på forsinkelse
Smartphonen, der bliver den første dansk producerede af sin slags i verden, skulle oprindeligt have været i handlen for et år siden, men det skete som bekendt ikke.

I maj lod Marketing Director i Lumigon, Pekka Kotiranta, over for Electronic Supply forstå, at den danske smartphone formentlig ville udkomme sidste på året 2011 .

Det skete som bekendt heller ikke, og i oktober meddelte samme Pekka Kotiranta, at man fortsat arbejdede på en række problemstillinger samtidig med, han henviste til naturkatastroferne i Japan som en forsinkende faktor.

Android OS 4.0
Men nu lyder der altså anderledes toner fra Lumigon, som på Facebook-siden lover en smartphone med det seneste nye inventar.

- Vi har opdateret vores telefon med den seneste teknologi inklusiv Android OS 4.0 og nogle nye, cool features. Hold jer klar for mere info og billeder af vores opdaterede telefon, som vil blive afsløret meget snart både her og på vores hjemmeside, skriver Lumigon.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095