23948sdkhjf

Succesfirma rykker til Aarhus

ZZzero flytter fra Odder til Aarhus og gør samtidig klar til at erobre det amerikanske marked.
Efter et par års tilløb er der nu fuld gang i forretningen hos ZZzero, som specialiserer sig i en teknologi, der kan reducere strømforbruget i elektroniske komponenter til næsten ingenting ved standby.

Firmaet, der blev stiftet af de to elektronikingeniører René Ingemann Pedersen og Jan Knudsen samt Lars Malling som kommerciel frontfigur, flyttede derfor fra Odder til større omgivelser i INCUBA Science Park i det nordlige Aarhus, hvor der samtidig er gode muligheder for at netværke med henblik på det globale marked.

- Nu har vi samlet kræfterne et sted med de fine kontorer i Aarhus, hvor vi også er bundet op på universitetet. I det hele taget er her mange kræfter at trække på, og det passer fint, for vi skal meget snart til at kigge mod det amerikanske marked, hvor der er et stort potentiale, siger René Ingemann Pedersen til Electronic Supply.

Potentiel millionforretning
Siden ”Energy Star”-ordningen er der ikke sket det store inden for energibesparende tiltag ved standbyforbrug på den anden side af Atlanten, og det gør selvsagt USA til et attraktivt marked for ZZzero.

- Vi kan hjælpe kunderne til ikke bare at overholde de nuværende men også de kommende regler, siger René Ingemann Pedersen, som ikke er bange for at drømme højt:

- Det er da klart, at i det bedste scenarie, kan det her godt blive en millionforretning. Det er også det, vi lægger forretningen an på. Det handler ikke om at sælge i tusinder, men millioner.

Ingen modargumenter
Optimismen spirer ikke uden grund. Energibesparende initiativer er blandt tidens varmeste emner, og som René Ingemann Pedersen siger det, har ZZzero-folkene endnu ikke mødt nogen ”stoppere” på markedet.

- Og ellers har vi en demonstrationskuffert, hvor vi kan påvise de potentielle strømbesparelser. Så er der jo ikke nogen, der kan modargumentere det, pointerer han.

Sammen med partnerne Jan Knudsen og Lars Malling har han givet ZZzero fem år til at nå toppen som verdens førende firma inden for strømbesparende standby-teknologi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.594