23948sdkhjf

Vestas nåede i mål for 2011

Den samlede ordreindgang i 2011 blev på mindst 7.000 MW, oplyser vindmølleproducentens pressechef.
Mange har været skeptiske omkring Vestas’ salgsmål for 2011, og de fleste havde nok regnet med, at Ditlev Engel og co. ville nedjustere målene hen ad vejen.

Nu er 2011 imidlertid historie, og direkte adspurgt erklærer vindmølleproducentens pressechef Michael Holm, at forventningerne om en ordreindgang på 7.000-8.000 MW fastholdes.

- Spørgsmålet er så, hvor vi ender inden for denne guidance – om det bliver 7.000, 7.500 eller 8.000 MW. Det kan jeg ikke sige noget om. Jeg kan kun sige, at vi fastholder vores forventning til ordreindgangen. Men hvor vi konkret ender henne, vil I først se den 8. februar, hvor Vestas fremlægger årsregnskab, siger Michael Holm til Børsen.

At målsætningen blev nået skyldes blandt andet, at Vestas har haft et særdeles stærkt fjerde kvartal, som blandt andet blev bakket op af en formidabel slutspurt i juledagene, hvor Vestas kunne offentliggøre syv nye ordrer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125