23948sdkhjf

Lille Start-up tjener allerede penge og udlandet kalder

På mindre end et år har tre iværksættere i Odense fået så stor succes med 3D maskinstyring til mindre entreprenørmaskiner, at virksomheden tjener penge. Selskabet Unicontrol venter i indeværende år en tocifret millionomsætning. Sammen med nye investorer ser de mod udlandet for at booste væksten. Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Dokumentation
Kasper Andersen, Zbigniew Niemczyk og Ehsanullah Ekhlas så store muligheder i at udvikle, producere og markedsføre maskinstyringssystemer til mindre gravemaskiner. Efter blot et år kører omkring 50 anlæg rundt hos både større og mindre danske entreprenørfirmaer, og tilbagemeldingerne er meget positive. 

- Vi har udviklet et system i 3D, som er let at overskue, som er konkurrencedygtigt prismæssigt, driftssikkert og let at lære at bruge, siger den 30-årige civilingeniør, Ehsanullah Ekhlas.

Baggrunden for successen er ifølge Unicontrol, at kravene til dokumentation for det gravearbejde, der bliver udført af entreprenørerne, er kraftigt stigende. Det er blevet et konkurrenceparameter, at man kan dokumentere arbejdet. 

Har fået tildelt midler
Firmaet har fået tilkendt midler fra Innovationsfonden. Pengene går til at udvikle projektet og få det op at køre. 

- Vi vil gerne ansætte og bygge vores virksomhed på dygtige folk med drive, og vi tror på, at dygtige medarbejdere tiltrækker andre dygtige medarbejdere. Og vi søger fortsat forskellige, bl.a. salgspersoner, montører og produktspecialister. Det er virkeligt vigtigt, at det er de rette mennesker, vi får ind, for vi er et tæt og velfungerende team, der skal fungere sammen, så det lægger vi rigtigt meget vægt på, siger Ehsanullah Ekhlas. Unicontrol beskæftiger i dag 9 fuldtidsansatte og 5 deltidsansatte.

Klar til opskalering
Unicontrol er nu kommet dertil, at opskaleringen er i gang. 

- Vi sælger godt og vi tjener penge. Til trods for pandemien har vi faktisk fremgang. Vi står overfor en fantastisk rejse med at få produktet ud i verden, og her har vi brug for penge, knowhow og viden, siger Ehsanullah Ekhlas. Derfor har ejerkredsen senest allieret sig med Thomas Visti og Lasse Kiefer, der er kendte investorer inden for robotteknologi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092