Illustration: Martin Kirchgässner

Et politisk flertal Folketinget står bag Danmarks grønne omstilling med en målsætning om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. Det kalder på løsninger. Regeringen har skitseret nogle løsninger, og samtidig understreget, at nogle af de nødvendige teknologier til at realisere planen først skal udvikles. Det kræver med andre ord en massiv indsats i forskning, udvikling og innovation. 

På DTU har vi innoveret og demonstreret teknologier til grøn omstilling i stort set alle dele af værdikæden. Vi har i de seneste 40 år udviklet og raffineret komponenter og design af vindmøller. Kun ved at optimere hver enkelt komponent fra fundament til yderste del af møllevingen har det været muligt at fremstille vindmøller, der kan konkurrere med prisen på kul- og gasproduceret strøm. Men der er forskel på at være en marginal leverandør af elektricitet til en konkurrencedygtig pris og at være dominerende leverandør eller rygrad i fremtidens energisystemer. Sidstnævnte kræver teknologisk udvikling, ikke blot for at øge vindenergis mulighed for at levere energi, hvor og hvornår der er behov, men også for at gøre grøn strøm endnu billigere til gavn for forbrugerne og for at kunne sænke omkostningerne ved varme og brændstoffer baseret på grøn strøm.

Vi mangler f.eks. stadig at forstå noget af fysikken omkring de kæmpe store vindenergi-anlæg i havvindmølleparkerne. Teknologien skal udvikles, så den kan indgå i en cirkulær økonomi, og møllerne skal udvikles, så de kan levere billig elektricitet væk fra kystnære eller andre attraktive vindrige områder og i en større del af tiden. Det skal der forskes mere i, så vi anlægger det hele klogt og efter de bedste principper.

Men produktionen af elektricitet er kun første led. Det handler naturligvis om at samtænke løsningerne i værdikæden. En vigtig løsning bliver det som i dag kaldes ”Power-to-X”, altså teknologier, der omdanner den grønne strøm fra vindmøller, og solceller, til grønne brændstoffer til lagring af elektriciteten, og ikke mindst, til anvendelse i den tunge transport og andre steder som ikke kan elektrificeres. 

Hele sammenkoblingen mellem produktion, konvertering, lagring, distribution og afsætning skal tænkes smart og klogt, således at hele energisystemet hænger sammen, og at det bliver både sikker forsyning og så billigt som muligt. Det kræver digitalisering, og det kræver en endnu større grad af kobling mellem forskellige energiformer (el, varme, gas og flydende brændstoffer). 

DTU har, sammen med mange partnere, forsket inden for smarte energisystemer, og vist vejen og dermed muligheder ved en række demonstrationsprojekter, for eksempel på Bornholm. Lykkes vi med at gøre vores energisystem tilstrækkeligt smart, kan vi opnå besparelser, og det kan endda være, at det er en afgørende nødvendighed for fremtidens samfund.  

Forskere på DTU har stor ekspertise inden for en række af konverterings- og lagringsteknologier, som skal udvikles yderligere, demonstreres og opskaleres. Det kræver en fokuseret indsats fra dansk side, at få disse ekspertiser udviklet markant og effektivt, således at teknologierne hurtigere kan implementeres af industrien og anvendes i den danske og globale grønne omstilling hen mod samfund baseret på 100 procent vedvarende energi. Og her kan DTU bidrage. DTU er i spidsen for et nyt, ambitiøst EU-projekt på 150 Mkr om hurtigere udvikling af næste generation af batterier – batterier som både er bedre, og som har en grønnere profil. Den grønne omstilling kræver en omfattende udbygning af kapaciteten på energilagring, herunder Power-to-X til produktion af brint, ammoniak, metanol eller andre brændsler. Vi foreslår, at der fra dansk side satses meget mere på dette område, både med forskning, udvikling, demonstrationer og opskaleringer. Det kan fx ske i et Dansk Center for Energilagring. Chancen er der stadig for Danmark – andre lande har ”set lyset og hørt det i vinden”.

Der er ingen lette løsninger

Ovenstående er stadig meget simplificeret. Det er helt bevidst, for det handler ofte om at reducere kompleksiteten for at skabe forståelse og anvendelige løsninger. Det er den slags, som ingeniører holder så meget af, og som vi på DTU beskæftiger os med hver eneste dag. Tiden er knap og vi har travlt. Det har taget 40 år at bringe vindenergi fra demonstration til dages stade, og det tager tid at modne nye teknologier. Vi har dog et godt udgangspunkt i Danmark som vært for verdens førende vindvirksomheder, et ganske integreret energisystem med verdens højeste andel af grøn el og dygtige leverandører af elementer til fremtidens energisystem såsom fjernvarme, konverteringsteknologier mm., både for at nå Danmarks 2030 målsætning ved at raffinere de løsninger, vi i dag kender til, og for at bidrage til globale løsninger.

Vi ser det som en del af vores ansvar at levere viden til de virksomheder og myndigheder, der er med til at gøre udspil til konkret handling. Det haster med at få forskningen i spil, både for at raffinere teknologier for at nå 2030 målet billigst og mest effektivt og sikre virksomhedernes internationale konkurrencedygtighed, men også for at udvikle eksisterende og nye teknologier til tiden efter 2030. Vi er nødt til at tænke langsigtet og i større skala, hvis det for alvor skal batte for klimaet ikke bare i Danmark, men globalt.