23948sdkhjf

En grøn revolution for farvet lys

Med udgangspunkt i underholdningsindustriens kvalitetskrav vil Brother, Brother & Sons Aps og DTU Fotonik udvikle en ny integreret lyskilde, der vil revolutionere brugen af farvet lys.
LED-lys sparer energi, meget energi. Den store udfordring har imidlertid været at få lysets kvalitet på niveau med de kendte og allerede anvendte teknologier, primært i forhold til lysets kvalitet og intensitet. Udviklingen stopper ikke her.

Ny mikrolinse-teknologi hos DTU kombineret med farveselektiv optik er opskriften på nye LED optiske systemer, der muliggør effektivt at kollimere og kombinere lyset fra mange forskelligt farvede LED arrays i en fokusér-bar stråle.

Fremtidens belysning
Med denne teknologi kan man derfor effektivt gå over til additiv farveblanding med både store energibesparelser og helt nye kreative og funktionelle muligheder til følge.

BB&S Aps udvikler LED til specifikt at udnytte disse muligheder optimalt i et integreret optisk system – en light engine, der implementeret i et bredt udsnit af fokusérbare spotarmaturer energieffektivt kan generere såvel farvet lys i et stort farverum, som hvidt lys med høj lyskvalitet og –styrke. Den integrerede lyskilde udvikles først til den kritiske underholdningsindustri og forventes efterfølgende at kunne overføres til andre belysningsfunktioner.

Teknologien sikrer ikke kun en gnidningsfri overgang fra de energitunge halogenlyskilder til energibesparende - den viser også vejen frem for et helt nyt kreativt og funktionelt potentiale i fremtidens belysning.

Budget på 11,9 mio. kr.
Brother, Brother & Sons Aps har i 10 år arbejdet med udvikling af RGB og hvide højkvalitets LED-produkter. Med involveringen fra Højteknologifonden får firmaet endelig mulighed for at realisere det projekt, der for alvor kan bane vejen for LED ind i feltet for højkvalitetsbelysning. Direktør i Brother, Brother & Sons Aps, Peter Plesner, siger:

- Vi lever af at udvikle innovative, kvalitetsprodukter med høj wauv faktor. Derfor er det fantastisk at få denne mulighed for at samarbejde med en institution som DTU Fotonik om et banebrydende produkt, der både lever op til vores drømme om at skabe optimale kreative muligheder og reducere energiforbruget optimalt - et produkt som den globale professionelle belysningsindustri stadig venter på.

DTU Fotonik har mangeårig erfaring indenfor optiske systemer og har øget F&U-indsatsen indenfor LED-teknologi igennem de sidste seks år blandt andet til belysningsformål. Seniorforsker Carsten Dam-Hansen udtaler:

- Sammen med Brother, Brother and Sons ser vi virkelig muligheden for at bringe nye optiske systemer og farveblandingsteknologier til spotlyskilder, der sikrer kombinationen af farvet og højkvalitets hvidt lys i en og samme lysstråle. Dette projekt vil bringe vores forskning langt videre.

Projektet har et samlet budget på 11,9 mio. kr. Heraf har Højteknologifonden støttet med de 6,7 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078