23948sdkhjf

Satellit-virksomhed knopskyder: Vil ramme iværksættere med nyt spin-out

GateHouse, der laver software til blandt andet satellitkommunikation, har oprettet et nyt selskab, der skal skubbe på virksomhedens udviklingen inden for henholdsvis satellitkommunikation og det maritime erhverv.

Firmaet hedder GateHouse Igniter og har som mission at investere i og understøtte nye vækstvirksomheder, der arbejder enten med satellitter eller maritim kommunikation.

Det fortæller spin-out virksomhedens direktør Ulrik Rasmussen.

- Inden for satellitkommunikation er markedet for små satellitter i rivende udvikling og rummer således et stort potentiale for vores virksomhed. Også i det maritime erhverv pågår den digitale omstilling med et stigende behov for datadeling og -behandling samt udviklingen af B2B-softwareløsninger til intelligente havne også kaldet smart ports, siger han.

Satser på iværksættere

Han fortæller, at den nye virksomhed allerede har investeret i de første lovende vækstvirksomheder inden for de nævnte segmenter.

- Vi har allerede foretaget de første investeringer, men vi leder fortsat efter danske startups, som vi kan løfte ud i verden. (…) Virksomhederne skal tilbyde en helt unik vækstcase, og så skal de også passe ind i vores værdier og kultur. Til gengæld får de en veletableret og økonomisk solid virksomhed i ryggen, som har stor erfaring med at udvikle og markedsføre softwareløsninger til en række markeder i ind- og udland, siger han.

Ansættelser på vej

I forbindelse med det nye selskab vil der også ske nye ansættelser til hovedkontoret i Nørresundby, lyder det fra GateHouse.

(…) Vi har ambitioner om at styrke vores to oprindelige datterselskabers positioner på markedet, hvor ansættelserne skal medvirke til, at de ambitioner også bliver indfriet, siger Claus Svendsen, der er HR-manager hos GateHouse og fortæller, at GateHouse således er på udkig efter et bredt spektrum af medarbejderprofiler til hovedkvarteret i Nørresundby.

- Vi har allerede foretaget de første nye ansættelser og leder efter endnu flere dygtige ingeniører og IT-specialister samt profiler med kompetencer inden for salg og marketing. Så vi er på udkig efter en bred palette af kompetenceprofiler og medarbejdere, som har mod og lyst til at blive en del af vores fremtidige vækstrejse, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078