23948sdkhjf

Solid Semecs godt fra start i Danmark

EMS-producenten har modtaget sin første ordre og gør klar til både serieproduktion, udvidelse af medarbejderstaben og nye lokaler i 2012.
Electronic Supply kunne i oktober fortælle, at den hollandske EMS-producent Solid Semecs B. V. åbnede en afdeling i Danmark .

Efter cirka to måneder i landet kan firmaets nordiske salgsdirektør, Egon Lykke Nielsen, fortælle om en opstart, der har været både hektisk og positiv.

- Tiden er gået med opsøgende salgsarbejde – primært i den danske industri, hvor vi er blevet rigtigt godt modtaget. Faktisk så godt at vi har fået den første ordre, hvor 0-serie leveres til kunden i denne uge og første serieproduktion i de første uger af 2012. Fra den samme kunde har vi faktisk også fået en ny udviklingsopgave og en yderligere ordre på et andet igangværende produkt, siger Egon Lykke Nielsen til Electronic Supply.

Nye lokaler og ny medarbejder
Derved stopper udviklingen dog ikke. Fra 1. februar rykker Solid Semecs ind i nye lokaler i Slagelse, mens man også på medarbejdersiden opruster med en ny ansat fra samme dato.

- Så imellem den officielle del af selskabsdannelsen og introduktionen på markedet og ansættelse af nyt personale er vi meget tilfredse med udviklingen, fastslår Egon Lykke Nielsen.

Den nuværende Semecs-salgsdirektør har en fortid hos blandt andre Hamann Electronics A/S og HPI Electronics, hvor han bestred en stilling som salgs- og marketingdirektør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094