JJ Mechatronic gik i minus
Aktiviteterne steg som ventet i 2010/11, men bundlinjen endte ikke desto mindre i rødt.
Sådan karakteriserer ledelsen i JJ Mechatronic A/S det underskud efter skat på 219.454 kr., som blev resultatet af virksomhedens 24. regnskabsår.
Bag underskuddet gemmer sig dog historien om, at JJ Mechatronic som forventet realiserede en stigende aktivitet, som kan aflæses af bruttoresultatet, der steg med 13 procent til 19,4 mio. kr.
JJ Mechatronic-ledelsen forklarer desuden den manglende indtjening med flere sammenfaldende punkter:
Indfasning af flere nye kunder, en stor opgradering og udvidelse af selskabets IT-system samt en nedskrivelse af værdien af ejendommen i selskabets 100 procent ejede datterselskab Jørgen Jensen Jyderup A/S.
På den baggrund forventer JJ Mechatronic et aktivitetsniveau på niveau med det forgangne regnskabsår men dog med et forbedret resultat.