23948sdkhjf

Mir-robotter rykker ind hos hvidevare-gigant

Hvert 15. sekund bliver en ny tørretumbler færdigproduceret på Whirlpools hvidevarefabrik i den polske by Lódź. Det sker i en effektiv proces, hvor medarbejdere og robotter hver især gør det, de er bedst til. Automatiseringen af processer og transport er forudsætningen for, at Whirlpool kan producere tilstrækkeligt konkurrencedygtigt på et marked med små marginaler og høje krav til omstillingsevne.

- Vores produktion indebærer megen intern transport af forskellige komponenter. De mobile robotter fra Mir har gjort det muligt at levere dele til montage uden menneskelig involvering. Det har frigjort medarbejdere til mere værdiskabende opgaver end transport fra a til b, siger Szymon Krupiński, leder af Whirlpools fabrik i Lódź, i en pressemeddelelse.

Robotterne tilpasser sig fabriksændringer
Whirlpool har beregnet, at investeringen i de mobile robotter har tjent sig selv hjem på to år. De ansatte, som før havde transportopgaver, bidrager nu til øget produktivitet i montage. Derfor var det ikke en vanskelig beslutning at vælge den samme teknologi til yderligere en fabrik i Polen samt to fabrikker i Italien.

Siden Whirlpool implementerede sine første Mir-robotter, har fabrikkernes layout ændret sig adskillige gange. De mobile robotter har tilpasset sig forandringer i indretningen. De finder blot nye veje til de lokationer, de er programmeret til at bevæge sig imellem.

Whirlpool har siden 2018 anvendt Mir-robotter til at optimere sin interne logistik. Koncernen er en af verdens største hvidevareproducenter med en årlig omsætning på cirka 20 mia. euro, 92.000 ansatte og 65 produktionsanlæg og teknologiforskningscentre. Virksomheden står bag brands som Whirlpool, KitchenAid, Maytag, Consul, Brastemp, Amana, Bauknecht, JennAir og Indesit.

Læs mere om: MiR
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113