23948sdkhjf

Direktør-jagtende Topsil mister omsætning

Udskudte ordrer og en nedgang på NTD-området koster dyrt for Topsil, som snart forventer at have en ny direktør på plads.
Topsils nettoomsætning for 3. kvartal udgjorde 86,1 mio. kr., hvilket er en nedgang på 25,5 procent i forhold til samme periode sidste år.

Den samlede nettoomsætning for årets første ni måneder lander dermed på 281,7 mio. kr. mod 331,4 mio. kr. i 2010.

Udskudte ordrer
- Nedgangen skyldes væsentligst en markedsdrevet tilbagegang på NTD-området, samt at ordrer i niveauet 6 mio. kr., oprindeligt lagt til levering i 3. kvartal, blev udskudt af kunder til leverance i 4. kvartal 2011. Topsil arbejder fokuseret på at øge salget, skriver bestyrelsen i kvartalsregnskabet.

Alligevel forventer Topsil-ledelsen, at koncernen i et fortsat mere aggressivt marked opretholder sin markedsandel, og at det underliggende marked inden for stærkstrøms-produkter for både FZ og CZ-produkter på længere sigt igen vil følge tidligere mere gunstige vækstprognoser.

Store besparelser
Topsil opsagde den 27. oktober samarbejdet med administrerende direktør Keld Lindegaard Andersen, men skal man tro de seneste oplysninger fra bestyrelsen, kan en afløser snart være på plads.

- En rekrutteringsproces er sat i gang, og det forventes, at der inden for kortere tid kan sættes navn på en ny CEO. Topsil har i perioden foretaget et antal tilpasninger af medarbejderstaben og skærpet indsatsen for at opnå yderligere synergier mellem den danske og den polske lokation. Tilpasningerne medfører besparelser i niveauet 10 mio. kr. i 2011, stigende til 20 mio. kr. i 2012, oplyser koncernen.

Topsil forventer en omsætning i niveauet 370 mio. kr. og et resultat af primær drift (EBITDA) i niveauet 35 mio. kr., svarende til forventningerne i seneste delårsrapport, fratrukket omkostninger på 5 mio. kr. i forbindelse med ledelsesmæssige ændringer i koncernen for hele 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078