23948sdkhjf

Eltronic nyansætter og udvider

En udvidelse af medarbejderstaben kræver tilbygning til de ellers nye lokaler i Hedensted.
For bare halvandet år siden flyttede Eltronic A/S ind i nye lokaler på Kilde Alle i Hedensted, men her kniber det allerede med at få plads til armbevægelserne.

I hvert fald efter at virksomheden har besluttet at udvide medarbejderstaben betydeligt.

- Vi skal have plads til 40 nye ingeniører og teknikere, og derfor udvider vi vores bygning med et ekstra "tårn". I dag har vi 145 ansatte i Eltronic og Eltronic Solutions, og vi får med udvidelsen plads til omkring 200 ansatte, fortæller direktør Lars Jensen, der grundlagde virksomheden i 2000, til Horsens Folkeblad.

Danmark skal være udviklingsafdeling
Han lægger ikke skjul på, at virksomheden også har fokus uden for Danmark, hvor størstedelen af Eltronics arbejde foregår.

Eltronic er derfor ved at åbne endnu en afdeling i Kina, ligesom der er afdelinger i Indien og USA på vej.

Alligevel er det forhåbningen, at man kan trodse udfordringerne og bevare den danske afdeling.

- Når produktionsvirksomhederne flytter ud af Danmark, flytter vidensarbejdspladserne med, men vi håber, at vi ved at etablere nogle afdelinger ude i verden, som kan betjene kunderne der, hvor de er, kan beholde vores afdeling i Danmark som en slags udviklingsafdeling, fortæller Lars Jensen.

Det er forventningen, at det nye byggeri i Hedensted står klar i løbet af april.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109