23948sdkhjf

Nyt om navne : Ny salgsdirektør for IT Business i Schneider Electric

Kim Bo Jensen, 50 år, er pr. 1. november 2011 udnævnt til salgsdirektør for IT Business i Schneider Electric Danmark A/S og fortsætter dermed i den danske topledelse.
Kim Bo Jensen kommer fra en stilling som direktør for Projekt og Service i Schneider Electric Danmark A/S. Han vil i sin nye rolle have salgsansvaret i IT Business, der sælger løsninger fra små enkeltstående nødstrømsanlæg til store komplette datacenter-løsninger, køling og sikker strømforsyning til eksempelvis hospitaler og lufthavne. Derudover har han også ansvaret for driften af de kommercielle aktiviteter for Schneider Electrics IT Business i Danmark.

- Jeg glæder mig meget til at arbejde tæt sammen med kunder og distributører, så vi i fællesskab kan skabe en optimal udnyttelse af energiforbruget uden at gå på kompromis med sikkerhed, kvalitet og hastighed, siger Kim Bo Jensen.

Han er oprindeligt uddannet civilingeniør og har tidligere solgt og leveret it-løsninger samt opbygget Post Danmarks elektroniske satsning med e-Boks. Han har gennem de sidste tre år været en central del af topledelsen af Schneider Electric Danmark.

Privat bor Kim Bo Jensen i Hillerød med sin samlever Anne og har to sønner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078