23948sdkhjf

Fibernetselskab idømt bøde

Tre kommuners servicemeddelelse til udvalgte borgeres e-boks om mulig etablering af ny infrastruktur til stabilt og hurtigt internet, fører til bøde til fibernetselskab.

Det oplyser Fibia, der står for etableringen af fibernettet. 

Det er Forbrugerombudsmanden, der har vurderet tre kommuners udsendelse af oplysningsmateriale i 2018 og konkluderet, at der er tale om en overtrædelse af markedsføringsloven.

Brian Lønroth, markedsdirektør i Fibia, beklager forløbet:

- Når vi kigger på det i dag kan vi godt se, at det i sidste ende kan betragtes som en overtrædelse af markedsføringsloven, og at det nødvendigvis må føre til en bøde. Vi står ved vores ansvar og derfor betaler vi bøden, siger han og tilføjer:

- Vi og kommunerne havde en fælles interesse, og da der er ikke var tale om reklame i traditionel forstand, gik vi ud fra at vi overholdt lovgivningen, da vi var i dialog med kommunen. Vi burde have været mere grundige i vores vurdering af materialet dengang.

9.646 borgere har modtaget brev i deres e-boks og med en standardtakst på 100 kroner for hver afsendte elektroniske servicemeddelelse, bliver bøden på 964.600 kroner.

I forbindelse med Forbrugerombudsmandens afgørelse, har Fibia identificeret tre forhold, der måske kan være en tilsvarende overtrædelse af spamforbuddet:

- Dem har vi naturligvis orienteret Forbrugerombudsmanden om, fastslår Brian Lønroth.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096