23948sdkhjf

Alera skaber vækst hos GN

Salget af ReSound Alera-produktfamilien går så godt for GN Store Nord, at forventningerne til årets samlede omsætningsvækst øges.
Årets tredje kvartal blev et godt af slagsen for GN Store Nord, som præsterede en organisk omsætningsvækst på 12 procent i forhold til sidste år.

Den positive udvikling skyldes ReSound Alera-produktfamilien, oplyser koncernen.

- Vi er yderst tilfredse med at kunne meddele, at vi for femte kvartal i træk har taget markedsandele. Samtidig er det også en fornøjelse at annoncere, at vores indtjeningsmargin helt planmæssigt er blevet forbedret. Med de seneste tilføjelser til den unikke ReSound Alera produktfamilie er vi godt positioneret til vækst og til at forbedre vores lønsomhed yderligere, siger GN ReSounds CEO Lars Viksmoen.

Iværksætter nyt aktietilbagekøbsprogram
Samtidig steg GN Store Nords EBITA fra 62 mio. kr. i tredje kvartal 2010 til 173 mio. kr. i tredje kvartal 2011.

De positive resultater får ledelsen til at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram på 200 mio. kr., som træder i kraft pr. dags dato og afsluttes senest den 22. marts næste år, når koncernen holder generalforsamling.

GN Store Nord iværksatte også et aktietilbagekøbsprogram i perioden fra 11. august til 14. oktober 2011 på 200 mio. kr.

Endelig medfører det stærke salg, at GN Store Nord opjusterer forventningerne til årets samlede omsætningsvækst opjusteres med 1 procentpoint.

- Vi har leveret organisk omsætningsvækst på 19% i tredje kvartal, hvilket har resulteret i en markant stigning i indtjeningsmarginen. Dette skyldes ikke mindst den fortsatte vækst inden for Unified Communications, hvor vi har indgået en række store aftaler i tredje kvartal, siger GN Netcoms CEO Mogens Elsberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078