23948sdkhjf

Teknologihus spirer datterselskab frem under corona-krisen

Hos teknologihuset Melsen Tech i Aalborg, som ellers er kendt for folier og printet elektronik, er en ny gren på virksomheden, MelsenCare, vokset frem under coronakrisen.

Her produceres værnemidler, og ansigtsvisiret MelsenCare Face Shield er netop blevet CE-mærket og godkendt af Sikkerhedsstyrelsen til brug af sundhedspersonel.

Det oplyser Melsen Tech i en pressemeddelelse.

Visir til sundhedspersonale
MelsenCare er Melsen Techs nye produktionslinje af værnemidler. Det første produkt, MelsenCare Face Shield, er et visir til beskyttelse af ansigtet i patient- og kundesituationer, hvor der er tæt kontakt, fx hos tandlæger, frisører, hjemmeplejen, detail og sundhedssektoren generelt.

Melsen Tech oplever lige nu stor efterspørgsel fra især tandlæger, som bruger visiret over lampen på lupbriller, samt frisører, der pt. arbejder på højtryk for at få klippet danskernes lokker i bund igen.

Samtidig donerer Melsen Tech og samarbejdspartnere også en del visirer til udlandet, bl.a. til katastrofeområder i Italien i samarbejde med nødhjælpsorganisationen Samaritan’s Purse. 

Melsen Tech kan producere op mod 32.000 ansigtsvisirer om dagen.

Melsen Techs øvrige produktion fortsætter som vanligt og har ikke været påvirket af coronakrisen, oplyser virksomheden. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094