23948sdkhjf

Electronic House UAB ansætter dansk salgschef

En stigende efterspørgsel herhjemme gør, at det litauiske selskab nu opruster på den danske salgsside.
Allan Aalestrup (billedet) er ansat som ny salgschef med fokus på det danske marked hos litauiske Electronic House UAB.

Ansættelsen sker som følge af en øget efterspørgsel og som et led i et strategisk ønske om øget synlighed herhjemme.

- Med basis i Vilnius, Litauen, har virksomheden totalt vokset mere end 35 procent årligt de sidste tre år, og det kan vi også på det danske marked. Vi ser, at markedet har en meget stor appetit på vores stærkt konkurrencedygtige leverancer af ledningskonfektion, udtaler CEO Palle Gravesen Jensen.

Allan Aalestrup har en solid indsigt og erfaring fra elektronik branchen. Han støttes af en backoffice funktion fra hovedkontoret i Vilnius hvor der er ansat en ekstra tekniker i PTA samt en person mere til kundesupport, som sammen skal betjene den stigende efterspørgsel fra Danmark.

Marked på en halv milliard
Markedet for ledningskonfektion i Danmark vurderes, ifølge Electronic House UAB, til at udgøre omkring 500 mio. kr.

Der til kan lægges omkring 200-300 mio. kr., som stadig produceres in-house som en ”non-core” aktivitet hos virksomhederne, men som med fordel kunne outsources, pointerer firmaet.

Det er Electronic House UAB’s mål at øge sin position på det danske marked svarende til mindst 15 procent over de næste tre år, oplyser CEO Palle Gravesen Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078