Ekspert: LED-teknologi ikke klar til gadelamper
Der vil gå ca. fem år, før LED-teknologien er ordentligt standardiseret, mener Christian Klinge fra ÅF Lighting.
Der er ingen tvivl om, at LED er energibesparende, men Christian Klinge hævder, at det i salgsøjemed ofte sammenlignes med ældre teknologier, mens der faktisk findes nye former for energibesparende belysning som fx metalhalogen, der er konkurrencedygtige.
Vigtigst af alt advarer Christian Klinge dog mod at købe katten i sækken. Det skyldes, at der endnu ikke findes fælles standarder for LED-belysning. Vælger man derfor at satse på en forkert teknologi, risikerer man, at den bliver udfaset allerede i løbet af de kommende fem år, hvor lys-eksperten forventer, der vil blive etableret tre-fem standarder på området.
- Jeg tror, at mange kommuner går i kraftige overvejelser om at indfase LED-teknologi, men udfordringen er, at de gør det på et uoplyst grundlag. De aner i virkeligheden ikke, hvad konsekvenser af beslutningerne er, mener designchef i ÅF Lightning, konkluderer Christian Klinge overfor Ingeniøren.