23948sdkhjf

Nürnbergmesse kom igennem med halv tilslutning

Teknologi-messen Embedded World 2020, der netop er blevet afholdt i Nürnberg, kom igennem trods et lavere deltagerantal end vanligt grundet Corona-virus. 

Branchemediet Elektronikfokus var på messen og melder om cirka halvt deltagerantal i forhold til det normale besøgstal.

I alt var der 900 udstillere og i omegnen af 13.800 deltagere. Det skriver ElektronikFokus.

Sidste år var antallet af deltagere 30.895 besøgende og 1.117 udstillere, viser tal fra Embedded Worlds opgørelse over messen i 2019.

Effekt på det faglige output
Electronic Supply talte tirsdag med Horsens-virksomheden M Comp, der havde valgt at trække sig fra messen på grund af risikoen for spredning af Corona-virus.

Samme uge meldte Advantec også, at de ikke ville deltage, ligesom Microsoft, Intel og Infenion også var at finde på afbudslisten.

- Konferenceprogrammet er kraftigt reduceret, og det har haft en stor effekt på den faglige output, der var at komme efter på messen. Men det er først og fremmest smittefaren der gør, at vi trækker os, sagde Lars Nordberg-Hansen til Electronic Supply.

Karantæne i Horsens
I forbindelse med M Comps afbud til messen i Nürnberg valgte virksomheden også at indføre karantæne for besøgende, der kommer fra lande med Corona-virus eller folk, der havde været på messer, hvor de kunne have samlet en smitte op.

- Mange udenlandske virksomheder kombinerer messen i Nürnberg med en tur rundt i Europa. Dem kan vi lige nu ikke lukke ind på vores fabrik, fordi vi ikke ved, om de har været udsat for smitte. Så kunne vi jo lige så godt været taget afsted og blevet smittet selv, siger Lars Nordberg-Hansen.

 

Kilde: https://www.elektronikfokus.dk/embedded-...

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127