23948sdkhjf

Elgiganten til kamp mod planloven

Planloven står i vejen for den vækst, som har været et nøgleord i den netop overståede valgkamp, mener elektronikkæden.
Danmarks største kæde for forbrugerelektronik, Elgiganten, blæser nu til kamp mod planloven.

Det sker oven på en valgkamp og et regeringsskifte, der har haft vækst højt på dagsordenen.

- Politikerne har i hele valgkampen talt meget om behovet for at skabe ny vækst. Vi vil rigtigt gerne vokse og har nogle ejere, der er villige til at investere i forretningen. Men planloven er en klods om benet på os, siger Elgigantens adm. direktør Jesper Boysen til Dagbladet Børsen.

Han henviser til, at planloven i dag forbyder dagligvarebutikker på mere end 3.500 kvadratmeter plus 200 kvadratmeter til personalerum, mens butikker med udvalgsvarer som tøj, møbler, elartikler, baby- og sportsudstyr som udgangspunkt højst må være 2.000 kvadratmeter.

Elgiganten oplevede en stigning i omsætning på 471 mio. kr. til 3,4 mia. kr. i regnskabsåret 2010/11, mens overskuddet efter skat til gengæld blev knapt halveret til 88 mio. kr.

Jesper Boysen erkender, at internetsalget fylder en stadig større del inden for elektronikbranchen, men fastholder dog, at varehusene fortsat har en stor betydning som show room for produkterne.

- Elgiganten er det største drengeværelse i Danmark. Vi er en stor legeplads, og derfor udvikler vi vores butiksplatform til et oplevelsesvarehus, hvor man kan komme ind og prøve tingene af, siger Jesper Boysen.

Fakta: Undtagelser i planloven
I byer med over 40.000 indbyggere må der ligge op til tre udvalgsvarebutikker over 2.000 kvadratmeter i bymidterne. Derudover kan der placeres tre store udvalgsvarebutikker uden for bymidten.
En lovændring, som trådte i kraft 1. september 2011 betyder desuden, at alle kommuner – bortset fra hovedstadsområdet og ø-kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø – har ret til at opføre én stor butik på over 2000 kvadratmeter hvert fjerde år.
Butikken må ligge i bymidten i en by med over 3.000 indbyggere.
Kilde: Miljøministeriet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079