23948sdkhjf

Sirius' lagerbygning er brændt ned

Siden kl 00.54 har der været brand i den fabriksbygning, der tilhører Sirus Home i Allerød. 

Nu kan Nordsjællands Politi bekræfte, at hele bygningen er brændt ned. 

- Virksomheden Sirius Home på Engholm Parkvej er natten til torsdag brændt ned. Branden blev anmeldt klokken 00.54, hvor bygningen allerede var overtændt og en del af bygningen styrtet sammen, står der i politiets døgnrapport, der er blevet udsendt torsdag formiddag. 

Ingen andre bygninger i fare
Bygningen ligger i et industrikvarter, hvor der er god afstand mellem virksomhederne, fortæller pressevagten hos Nordsjællands Politi.

Derfor har der ikke være risiko for, at branden ville brede sig til andre virksomheder. 

Slukningsarbejdet stadig i gang
De første meldinger lød på, at bygningens tag og gavl var kollapset

Pressevagten hos Nordsjællands Politi fortæller, at slukningnsarbejdet kommer til at vare en stor del af torsdag.

Derefter skal brandteknikere forsøge at finde årsagen til branden. 

Området omkring fabrikken er stadig afspærret, mens slukningsarbejdet foregår. 

Natten til torsdag udbrød der brand i en fabrik i Allerød, der huser lys- og lampeproducenten Sirius Company A/S.

  • Nordsjællands Politi fik en anmeldelse om branden klokken 00.54.
  • Flammerne har været omkring 20 meter høje
  • Politiet bekræfter over for Ekstra Bladet, at det meste af bygningen er kollapset og nedbrændt.
  • Der har ikke været ansatte i bygningen, mens branden har raseret, og ingen er kommet til skade i branden. 
  • Brandteknikere er på stedet og skal forsøge at finde en årsag til branden.
  • Politiet oplyser til Ekstra Bladet, at de forventer et ’længerevarende slukningsarbejde’.
  • Politiet oplyser i følge Ritzau, at bygningen ligger et stykke fra andre bygninger, og at der derfor ikke har været risiko for, at branden spredte sig. 
  • Politiet har via Twitter bedt beboere i området om at gå indendøre og lukke døre og vinduer. Røgen er ikke giftig, men den kan medføre lugtgener. 

 Kilder: Ritzau, Nordsjællands Politi på Twitter og Ekstra Bladet. 

Artiklen er en del af temaet Brand hos Sirius Company A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078