23948sdkhjf

De blå robotter rykker tættere på milliarden

Torsdag morgen kom det frem, at en gruppe investorer havde lagt en samlet sum på 80 millioner kroner hos robotproducenten Blue Ocean Robotics.

Med den nye kapitalindsprøjtning er virksomheden nu 800 millioner kroner værd, ifølge selskabets egen værdiansættelse.

Det svimlende tal er resultatet efter et år, hvor virksomhedens værdi er blevet fordoblet. Desuden tilførte investorer 50 og 100 millioner kroner i 2016 og 2018.

I alt 13 nye investorer er trådt ind i ejerkredsen i denne omgang. Og det glæder bestyrelsesformanden.

- I bestyrelsen er vi glade for, at vi i denne runde har kunnet tiltrække kapital fra så bred en investorskare, der dermed bidrager til at styrke kommercialiseringen af vores robotter. Netop servicerobotter repræsenterer et særdeles stærkt ekspansionspotentiale internationalt, som gør vores selskab attraktivt for investorer, konstaterer Jørn Tolstrup Rohde, bestyrelsesformand i Blue Ocean Robotics.

  • Blue Ocean Robotics udvikler flere servicerobotter inden for industrier som sundhed, hospitality, byggeri og landbrug.
  • Konceptet er, at nye ideer til robotter udklækkes hos moderselskabet, men derefter placeres i datterselskaber, der så med tiden skal sælges fra.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078