Danske forskere fik gennembrud: Kopierer menneskets lillehjerne til robot
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Menneskets lillehjerne styrer menneskets bevægelser og ikke mindst vores evne til at rette ind og rette op, når vi fysisk kommer ud på "gyngende grund". En evne, robotter ikke mestrer.
Men det er nu lykkedes danske forskere fra DTU Elektro at udvikle et bioinspireret kontrolsystem til robotter, der tager udgangspunkt i mennesket lillehjerne. Det skriver DTU i en pressemeddelelse.
- Vi har oversat lillehjernens mange processer til et "ingeniørsystem", hvor vi har kopieret de biologiske mekanismer med traditionelle kontrolteknikker til styring af robotter. På den måde kan vi gøre robotten i stand til både at beherske bevægelser og samtidig tilpasse sig ændringer i omgivelserne, siger Silvia Tolu, der er adjunkt og står i spidsen for forskerteamet.
Forskerne har gennemført et forsøg med en muskuloskeletal muserobot, der har et muskelsystem og et skeletsystem. Muserobotten blev sat til at gå på to rullende bånd, et til de to ben i venstre side af robottenog et til de to højre ben. Da man skruede tempoet på båndet til de to højre ben op, justerede robotten automatiske sine gangparametre for at stabilisere bevægelsen.
Fremtidens robotanvendelse kan dermed ændres for. at det er ønskværdigt, at cobots bevægelser er mere bløde og fleksible - det øger sikkerheden - men også at robotten kan tilpasse sig mennesketsbevægelser.
Forskerteamet har udnyttet lillehjernens evne til at kunne lære af sine fejl, og ved hjælp af mashine lerning-teknikker kan robotten modtage en besked og selv finde ud af, hvordan den skal løse en opgave. Lidt på samme måde, som når et barn lærer at gå, siger Silvia Tolu.
Perspektiverne for hjælp til Parkinsons-patienter ligger også lige for, siger adjunkten.
- Det kan eksempelvis være i genoptræningen, hvor robotter kan bidrage til at erstatte eller styrke lillehjernens funktion hos patienten. For at nå det mål skal kontrolsystemet udvides til at omfatte andre områder i hjernen, særlig basalganglierne. Samspillet mellem lillehjernen og basalganglierne er afgørende for at kunne forstå sygdomme som Parkinsons sygdom, forklarer Silvia Tolu, der sammen med sit team arbejder videre på at opbygge en kompleks modulær arkitektur til at styre robotter på baggrund af viden om lillehjernens funktioner.
.
