23948sdkhjf

Nu kan gamle fiberkabler tunes til fremtiden

Ny teknologi har gjort det muligt at opdatere eksisterende optisk datainfrastruktur til højere kapacitet uden at skulle kaste sig ud i langstrakt gravearbejde og trækning af nye kabler.

Der er tale om en ny serie af signalkonvertere fra den franske producent Cailabs, der har gjort det muligt at opgradere eksisterende fiberkabelinfrastruktur.

Forbedrer eksisterende kabler
Cailabs’ teknologi og signalkonvertere gør det muligt at transmittere singlemode-signaler med hastigheder op til 10 Gbit/s i eksisterende multimode-kabler, som er nedgravet og lagt i kabelbakker og -kanaler i tusindvis af kilometer i Danmark.

Det har hidtil ikke kunnet lade sig gøre, fordi multimode-kabler på grund af deres konstruktion har for mange refleksioner til, at lyset og hastigheden kan komme ud på lange afstande.

Det forklarer Jesper Andersson, salgsingeniør hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller og som den eneste i Norden akkrediteret specialist i design af datacenter- og kommunikationsnetværksteknologi (DCDC og RCDD) af den globale vidensinstitution BICSI.

- Det er det besværlige og kostbare gravearbejde og trækning af nye kabler i bygninger, som får mange til at afholde sig fra at opgradere deres fiberinstallationer. I stedet lever de med lavere transmissionshastigheder og dermed langsomme netværk, siger Jesper Andersson.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047