23948sdkhjf

HI 2011: AVN midt på robot-motorvejen

Robotterner har taget magten i hal G. Automations-messen trækker masser af nysgerrige besøgende til, og det nyder blandt andet AVN Automation godt af.
Lige fra morgenstunden væltede det ind med besøgende i hal G, der er den ene af tre haller på årets Automations-messe. Salgskonsulent hos AVN Automation, Henrik Høj Rasmussen, var da også ganske tilfreds med indrykket, da Electronic Supply kiggede forbi onsdag formiddag.

- Vi står i en god hal med masser af mennesker, og vi har få mange gode henvendelser. Det virker som om, mange af dem, der kommer på HI-messen, kommer forbi Automations-hallerne for at kigge og få en snak. Og hos os har der både været kendte og potentielt nye kunder, siger han.

Verdens hurtigste 6-aksede robot
Hos AVN er det blandt andet verdens hurtigste 6-aksede robot fra Denso, der er med til at trække nysgerrige ind på standen, men Henrik Høj Rasmussen mærker også stor interesse for andre dele af virksomhedens produktsortiment.

- Vi har alle vores produkter repræsenteret i år, og vi har taget noget med fra alle vores hovedleverandører, fortæller han, og fortsætter:

- Det er blandt andet lineære føringer og profilføringer fra Thompson, og det er noget, vi har mærket stor interesse for. Vi har samarbejdet med Thompson i mange år og har så valgt også at tage føringerne ind i vores produktsortiment, og det har været populært blandt kunderne her på messen.

Stadig interesse for teknik
AVN er fast inventar på flere danske messer, og udover AVN Automation er også AVN Teknik og AVN Hydraulik repræsenteret på årets HI-messe. Henrik Høj Rasmussen nyder da også tiden uden for de vante rammer og den lidt mere uformelle stemning, der er blandt kunderne ,når han møder dem på messen.

- HI er fantastisk, fordi man har muligheden for at tage et stort produktudvalg med, som man kan vise frem modsat almindelige salgsmøder, der ofte er meget mere fokuserede. Det er fantastisk at kunne vise det hele på en gang, fortæller han, og slutter:

- Og selv om den danske industri stadig er mærket af krisen, er der stadig interesse for teknik, kan vi konstatere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079