23948sdkhjf

Mir melder sig på markedet for gaffeltrucks

Den danske robotproducent Mir har med sine nye store modeller MiR500 og MiR1000 bevæget sig ind og taget markedsandele fra gaffeltrucks. De to store mobile robotter fra Mir har et liftsystem, så de kan løfte paller.

- Mange af de store multinationale selskaber vil gerne have gaffeltrucks væk fra deres lagre, og så køber de vores robotter i stedet. Det sparer samtidig mandetimer at lade en robot gøre arbejdet, siger Jakob Bebe, salgsdirektør for Skandinavien hos Mir, da Jern & Maskinindustrien møder ham på HI-messen.

- 1.000 kilo dækker de fleste virksomheders behov, tilføjer han.

Mir, Mobile Industrial Robots, startede i sin tid med MiR100, som kunne bære 100 kilo. Siden er den blevet suppleret med MiR200, MiR500 og MiR1000. MiR1000 kom på markedet i maj i år.

Mir har 220 ansatte, og medarbejderstaben bliver til stadighed udvidet.

- Vi forventer at være 250 ved årets udgang, siger Jakob Bebe.

Han mener, at Mir-robotterne adskiller sig væsentligt fra almindelige AGV’er, som følger en i forvejen fastlagt rute.

- Vores robotter er smarte. De kan køre uden om forhindringer. De kalkulerer hele tiden den optimale rute. Samtidig er de sikre og kollaborative, så mennesker kan godt færdes omkring dem, siger han.

Jakob Bebe blev ansat i Mir i september 2017. Dengang var der 40 ansatte. På de to år, der er gået, er Mir-robotterne blevet meget mere kendte.

- For to år siden kom folk og skulle se, hvad det dog var for nogle robotter. Nu kender folk dem udmærket, og de kommer og stiller mere tekniske spørgsmål, siger han.

Læs mere om: MiR
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11