23948sdkhjf

Steve Jobs forlader Apple

Efter længere tids sygdom forlader Steve Jobs posten som administrerende direktør i Apple. Hans afløser bliver Tim Cook.
Steve Jobs har meddelt, at han forlader posten som adm. direktør i Apple. I et åbent afskedsbrev lader Steve Jobs forstå, at hans langvarige sygdom er skyld i hans afsked.

Jobs fastholder dog tilknytningen til Apple, idet han er blevet valgt som formand for selskabets bestyrelse.

Ventede afløser i chefstolen
Steve Jobs efterfølger som adm. direktør bliver Tim Cook, tidligere COO i Apple. I sit afskedsbrev anbefalede Steve Jobs netop på det varmeste Tim Cook som sin afløser.

Varme ord får den nye direktør også fra Apples bestyrelse:

- Bestyrelsen har fuld tillid til, at Tim er den rette person til at blive vores næste adm. direktør. Tims 13 år i Apples tjeneste har været præget af fremragende præstationer, og han har udvist bemærkelsesværdigt talent og god dømmekraft i alt, hvad han gør, siger Arthur D. Levinson, på vegne af Apples bestyrelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14