23948sdkhjf

Efter opkøb: 70 stillinger skal besættes

Tirsdag afslørede Blue Ocean Robotics, at man har overtaget rettighederne til robotten Beam fra Silicon Valley-baserede Suitable Technologies, og nu er der udsigt til en gedigen opmanding i Odense-virksomheden. Det skriver TV2 Fyn. 

- Vi har 70 stillinger, som skal besættes indenfor det kommende halvår. Så HR-afdelingen er nok den meste stressede, vi har overhovedet, siger direktør Claus Risager til mediet.  

Blue Ocean Robotics har på nuværende tidspunkt 110 medarbejdere fordelt på kontorer i blandt andet Barcelona og Taiwan, men med langt de fleste siddende på hovedkontoret i Odense.

 Har købt en sællert

Med købet af Beam har Blue Ocean føjet et produkt til porteføljen, der allerede har solidt fodfæste på verdensmarkedet. Claus Risager peger på, at virksomheden dermed går fra at være udviklingstunge til at være en virksomhed, der også har en masse globalt salg.

På verdensplan findes der mere end 7.500 Beam-robotter og mere end 160.000 brugere. Potentialet skønnes at ligge langt over 100.000 robotter i årligt salg.

Beam er en fjernstyret mobil robot, der gør det muligt at kommunikere via skærm, kamera og mikrofon, samtidig med, at robotten kan navigeres og være mobil selv i de fjerneste afkroge af kloden – en såkaldt “telepresence-robot”.

Parterne har ikke ønsket at oplyse prisen for handlen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078