23948sdkhjf

Internationale startups fik overgået forventningerne i Struer

Efter seks måneder har den første gruppe af internationale opstartsvirksomheder afsluttet deres deltagelse i verdens første SoundTech Accelerator program, der er blevet til i samarbejde mellem Sound Hub Denmark og Accelerace.

Første rundes syv deltagervirksomheder har været gennem tre camps, diverse workshops og coachingforløb med fokus på at udvikle, accelerere og skalere op. I Struer har virksomhederne fået adgang til testfaciliteter, ligesom Sound Hub har hjulpet med at skabe kontakt til internationale eksperter og det specialistnetværk, der findes omkring den danske lydklynge.  

- Takket været målefaciliteten Quiet Room, kunne vi nå det absolutte teoretiske minimumsniveau i interne mikrofoner for første gang i vores ANC-tests. Vi er taknemmelige for muligheden for at få adgang til et professionelt testmiljø, fortæller Jevran Hezaweh fra schweiziske Avatronics. Adgangen til testmiljøet er imidlertid ikke det eneste, virksomheden har med fra Struer, for ligesom flere andre deltagervirksomheder, har Avatronics indledt et samarbejde med en af de kompetencevirksomheder, der er tilknyttet miljøet omkring Sound Hub Denmark.

Assistance på alle niveauer

Også for hollandske Cocobo har opholdet haft stor betydning.

Hele årsagen til at være med her var, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle komme fra ide til prototype, til noget man kan sælge og lave forretning på. Jeg ved ikke meget om markedsføring, markedsmekanismer, test, eller hvordan jeg får produceret min ide, fortæller stifter Boris Polsek.

Som en opstartsvirksomhed havde Cocobo brug for assistance af både teknisk og forretningsmæssig karakter. Andre virksomheder så som Distopik fra Slovenien, der er længere i processen, havde helt andre udfordringer, da de søgte om at komme med i programmet

- Virksomheden er ikke ny længere, og vi har et produkt, der efterspørges. Vi var bare ikke sikre på, hvordan vi skulle markedsføre og sælge det. Det var ret udfordrende for os, for vi er først og fremmest ingeniører- ikke forretningsmænd. Så alle de kompetencer man har brug for at få et produkt ud til forbrugeren, var nye for os, uddyber Bojan Šernek CEO for Distopik, der i løbet af opholdet i Struer har øget omsætningen med hele 500 procent.

Belgiske Muuselabs fortæller, at virksomheden gennem kontakten med de rigtige eksperter fik kickstartet designet af et helt nyt produkt på få dage, mens tyske Mapuguaquén har brugt forløbet på blandt andet at videreudvikle og forbedre lydkvaliteten i deres håndlavede lerhøjtalere.

Trods de meget forskellige forudsætninger har de syv virksomheder hver især fået meget med fra opholdet i Struer, og ifølge Peter Petersen, CEO for Sound Hub Denmark, kommer der lignende tilbagemeldinger fra deltagervirksomhederne i anden og tredje rund af accelerationsforløbet, som kører nu.

Fjerde runde skydes i gang til oktober, og interesserede virksomheder kan søge om optagelse indtil 1. september.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091