Studerende sikrer mere præcise scanningsbilleder
To studerende fra DTU Elektro med speciale i højfrekvenselektronik har de sidste måneder arbejdet på projekter, der skal bidrage til at gøre billeder fra MR-scanninger mere præcise.
Alajdin Rustemi og Marios Masouridis har arbejdet med sammenhængen mellem magnettæthed og frekvenser som en ny metode til at forbedre billeddannelsen fra MR-scanneren. Lidt forenklet sagt har de udviklet sensorer, der ligesom en transistorradio kan indstilles på den rigtige frekvens for at fange den ønskede radiokanal. Sensorerne optager de informationer, de modtager på denne frekvens, der for MR-scannerens vedkommende er 300 MHz, og genererer efterfølgende billeder af det scannede.
De studerende har arbejdet tæt sammen med med forskningsenheden Danish Research Center for Magnetic Resonance, DRCMR, på Hvidovre Hospital, der er i besiddelse af Danmarks kraftigste humane MR-scanner; en 7 tesla MR-scanner, som udelukkende anvendes til forskning.
Forskning i diabetes
Alajdin Rustemi har udviklet en ny såkaldt spole til brug ved scanninger af leveren. Det er en slags ’ramme’, som bliver placeret over kroppen, før scanningen gennemføres. Leveren er interessant i forbindelse med flere sygdomme, ikke mindst diabetes, hvor leverens omdannelse af glukose er helt central for forståelse af sygdommen. Den nye spole er todelt og giver dermed mulighed for at se leveren fra to sider, i modsætning til de nuværende spoler, som kun kan skabe billeder af leveren fra en side.
- Samtidig sikrer den metode, jeg anvender, at opløsningen af billederne bliver kraftigt forbedret, mindst tre gange bedre end det i øjeblikket er muligt, siger Alajdin Rustemi, der har arbejdet med opgaven på andet semester af sin kandidatuddannelse
Alajdin Rustemi har fremstillet og designet spolen på DTU. Efterfølgende er den blevet testet på MR-scanneren hos DRCMR på Hvidovre Hospital, hvor man er glade for samarbejdet.
- Meget af det udstyr, vi anvender i vores scanner skal udvikles og fremstilles til vores specifikke formål. I den forbindelse er det fantastisk at arbejde sammen med de studerende fra DTU, der har indsigt i det snævre felt, som billeddannelse fra MR-scanninger er, siger Anouk Marsman, research fellow hos DRCMR.
Øget viden om hjernen
Magnettæthed og frekvenser er også udgangspunktet for Marios Masouridis’ projekt med at udarbejde bedre sensorer til brug for en helt anden type scanninger. Marios Masouridis har udviklet en meget lille spole på 5 mm i diameter til brug for scanning af små animalske vævsprøver.
Spolen skal indeholde små prøver af hjernevæv fra eksempelvis mus og skal bruges af forskerne til at udvikle bedre biofysiske modeller af celler og nervebaner i hjernen. Størrelsen er væsentlig i den forbindelse, da billedet forbedres kraftigt, jo mindre spolen er.
- En af de største udfordringer har været at sikre mekanisk stabilitet, så den lille spole ikke bevæger sig under scanningen, og billederne dermed bliver ødelagt. Det har Marios Masouridis sikret på bedste vis, så vi nu er i besiddelse af en meget lille spole, som kan anvendes i arbejdet med at øge vores viden om hjernen, siger lektor Tim Dyrby, DRCMR.
Både Alajdin Rustemi og Marios Masouridis er enige om, at det har været spændende at arbejde med projekter, der i den sidste ende kan finde anvendelse og bidrage til bedre diagnosticering og på sigt sundhed hos eksempelvis diabetespatienter.
- Det er fantastisk, at vi som studerende får adgang til at arbejde med Danmarks stærkeste MR-scanner og udvikle sensorer, der kan fremme den fremtidige forskning, siger Marios Masouridis, der er på sit tredje semester af kandidatuddannelsen.
Det er da heller ikke umuligt, at de to studerende vil arbejde videre med sundheds-teknologiske løsninger i den sidste del af deres uddannelse.
