23948sdkhjf

Succesfuld IKT-pris gentages

IKT-prisen BrainsBusiness Award blev sidste år uddelt af John Cleese under stor mediebevågenhed. Nu gentages succesen.
IKT-prisen BrainsBusiness Award har til formål at belønne personer, virksomheder eller organisationer i det nordjyske IKT-miljø, der sætter nye standarder i omsætningen af ny viden til nye forretningsmuligheder.

Det skete første gang i oktober 2010, hvor den succesfulde nordjyske spil-producent Progressive Media fik overrakt prisen ved et stort gallaarrangement.

Bæredygtig prøveballon
Nu gentager BrainsBusiness uddelingen, der sidste år var en storstilet mediebegivenhed:

- BrainsBusiness Award var en prøveballon, som viste sig at kunne bære. Målet var at sætte fokus på nordjyske IKT-virksomheders, organisationers og forskningsmiljøers evne til innovation, og midlet var en pris, som ikke mindst med hjælp fra John Cleese fik stor bevågenhed, forklarer BrainsBusiness-formand Grimur Lund.

I lighed med sidste år vil prisen blive uddelt i forbindelse med et gallaarrangement. Det bliver den 17. november 2011, hvor prisen vil blive overrakt af en spændende, markant hovedtaler, hvis navn vil blive afsløret senere.

Rækker ud over Nordjylland
Også på landsplan er der inden for branchen fokus på innovation og nytænkning.

Morten Bangsgaard, der er administrerende direktør for IT-Branchen, og som også i år er med i det dommerpanel, som skal finde den endelige vinder, roser det nordjyske initiativ:

- BrainsBusiness Award er en pris, som rækker langt ud over Nordjylland. Initiativet er både rigtig godt og stærkt, og i en turbulent tid, hvor finanskrisen ikke er helt afblæst, er det kolossalt vigtigt at sikre nye forretningsmuligheder og dermed innovation. Der er i den grad brug for innovative aktører, der herigennem kan skabe øget vækst. I al sin enkelhed er det det, som Nordjylland, Danmark og resten af verden har brug for, pointerer han.

Kilde: BrainsBusiness Award

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063