23948sdkhjf

GN indgår global aftale om trådløs teknologi

GN ReSounds trådløse 2,4 GHz teknologi bliver nu indført af Cochlear, der er en global aktør inden for innovative, implantérbare høreløsninger.
Cochlear og GN ReSound har indgået en teknologiudviklings- og licensaftale, hvorigennem GN ReSound giver licens til og leverer GN ReSounds trådløse 2,4 GHz teknologi til Cochlear, den globale leder inden for innovative og implantérbare høreløsninger.

- Aftalen med Cochlear er endnu et stærkt vidnesbyrd om, at GN ReSounds trådløse 2,4 GHz teknologi, som vi i øjeblikket er den eneste høreapparatproducent, der benytter, er meget attraktiv. En af fordelene ved teknologien er, at den gør det muligt for slutbrugeren at modtage streamet lyd direkte uden at bære et apparat rundt om halsen. Aftalen er en spændende mulighed for at udbrede vores trådløse teknologi inden for feltet af implantérbare høreløsninger og er endnu en stærk indikator på, at GN ReSounds trådløse 2,4 GHz teknologi vil blive fremtidens teknologi inden for trådløs streaming i høreapparater, siger GN ReSounds CEO Lars Viksmoen.

Aftalen mellem GN ReSound og Cochlear vil kun have begrænset effekt på de finansielle resultater for 2011, og forventningerne for 2011 er derfor uændrede.

Markedsværdi på 22 mia. kr.
Cochlear har 2.000 medarbejdere i mere end 100 lande.

Firmaet tilbyder implantater og benforankrede, hørerelaterede teknologier for hørehæmmede, der ikke er i stand til at benytte almindelige høreapparater.

Cochlear omsatte sidste år for 735 mio. australske dollar, svarende til 3.956 mio. kr., og firmaets markedsværdi var den 30. juni 2010 på 22,5 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095