45.000 strejker hos telegigant
Næsten en fjerdedel af de 200.000 ansatte hos Verizon Communications har nedlagt arbejdet efter syv ugers resultatløse forhandlinger.
Det skriver BBC, som oplyser, at utilfredsheden skyldes de igangværende lønforhandlinger.
Her ønsker Verizon-ledelsen angiveligt, at de nye kontrakter skal ”afspejle nutidens økonomiske realiteter”, mens de CWA-ansatte på den anden side hævder, at ledelsen er ved at smide 50 års god udvikling på gulvet.
Forhandlingerne har stået på siden den 22. juni, men brød altså i weekenden sammen.
Ifølge talsmænd for de strejkende genoptager de ikke arbejdet, før Verizon-ledelsen atter begynder at ”forhandle seriøst”.
Verizon Communications, der blev grundlagt i 1983, beskæftiger samlet sen hen ved 195.000 ansatte.