23948sdkhjf

Farnell runder en milepæl

Elektronikdistributøren har nået sit erklærede mål og har nu rundet 70 procent af salget via elektroniske handelskanaler.
Elektronikdistributøren Farnell får nu mere end 70 procent af sin omsætning i Europa via elektroniske handelskanaler, og dette tal fortsætter med at vokse, efterhånden som flere og flere kunder vælger internettet som deres foretrukne handelskanal blandt virksomhedens tilbud, der omfatter flere handelskanaler.

- Det faktum, at vi har rundet milepælen, hvor 70 procent af bestillingerne foretages via e-handelskanaler, understreger, at vores onlinetilbud og -strategi er en succes, siger Neil Harrison, direktør for Farnell Europe.

Rundede 60 pct. for et år siden
Farnells første hjemmeside blev lanceret i 1996 og dannede grundlag for virksomhedens e-handel, som er blevet videreudviklet og udbygget i de sidste 15 år. Ved at være først på markedet med en række innovative, webbaserede initiativer og værktøjer har virksomheden været i stand til at runde nøgletallet på 70 procent, som blev fastsat ved begyndelsen af virksomhedens strategiske transformering, langt tidligere end forventet.

Efter at have rundet milepælen på 60 procent for over et år siden er Farnell fortsat med at udbygge og forbedre sine 22 lokalsprogede websteder og med at forbedre kundernes online købsoplevelse med værktøjer som f.eks. iBuy, dedikerede mikro-websteder med nye produkter, online webinarer, parametrisk søgning og funktioner til generering af produktlister.

De primære fokusområder omfattede en ændring af webstedsnavigationen og strømlining af de mest aktive dele af webstedet for at få en hurtigere og mere intuitiv søgeproces. Der blev indført bedre producent-websider for at give kunderne direkte adgang til deres foretrukne varemærker, og et nyt program til fastsættelse af kontraktpriser gjorde det muligt at foretage en kundespecifik prissætning for over 25.000 kunder.

Følger udviklingen med mobile værktøjer
Farnells eksklusive online eCommunity, element14, som for nylig fejrede 2-års jubilæum, har bidraget væsentligt til at booste online-oplevelsen for designingeniører. element14 blev yderligere forbedret sidste måned med lanceringen af element14-noden, som er verdens første interaktive designautomatiseringshub til elektronik-designingeniører.

I 2010 lancerede Farnell også sine iPhone- og Google Android-applikationer. Disse er nu blevet suppleret med en ny dedikeret iPad-applikation. Disse mobile værktøjer har en specialudviklet funktionalitet, som gør det muligt at få direkte adgang til Farnells tekniske supportpersonale og interaktive linjekort, mens kunden er på farten.

- Der er svære markedsvilkår i hele branchen, og vi fortsætter med at udvide vores aktive kundebase og tage markedsandele. Ved hele tiden at forny og tilføje nye funktioner til vores online kundeoplevelse hjælper vi med at forenkle og accelerere vores kunders designprocesser, når de søger oplysninger og køber et produkt. Ved at gøre applikationer tilgængelige for de nyeste mobile platforme, såsom iPhone og iPad, viser vi, at vi holder trit med den allernyeste teknologi og vores kunders arbejdspraksis, og vi opnår en rentabel vækst med vores innovative webtilbud, siger direktør Neil Harrison.

Kilde: Farnell

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078